Et udvalg af

Vores referencer

Tæpper

Tæpper samt tæppefliser giver et dejligt behageligt og roligt miljø. De fibre man anvender i dag er meget slidstærke, smudsafvisende og antistatiske.

Tæpper giver en bedre gangkomfort, dæmper rumklangen og binder støvpartiklerne til gulvet. Der findes et utal af muligheder med hensyn til kvalitet, farver og mønstre. I dag anvender man mere og mere tæppefliser. Dette giver den fordel at udskiftning, såfremt uheldet er ude er nemmere at skifte et mindre areal.

Alle tæpper skal naturligvis rengøres såvel som alle andre gulvbelægninger, så kontakt os også med hensyn til rensning af tæpper.

Materialer

Naturfibre, kunstfibre eller begge dele. Væg- til væg tæpper kan laves af mange forskellige materialer. Man kan sige at det enten laves af naturfibre, kunstfibre eller en blanding af begge. Umiddelbart tænker man, at naturfibre vil være at fortrække, fordi det lyder mere rigtigt end noget der er kunstigt eller syntetisk. Men faktisk er naturfibre uegnet I mange situationer, hvor kunstfibre er rigtig velegnede. Sommetider blander man de to typer for at opnå fordelene fra dem begge.

Uld

Ren ny uld betyder, at tæppet er fremstillet af helt ny uld med et naturligt indhold af fedtstoffet lanolin, der giver den gode elasticitet og er smudsafvisende. Såfremt tæpper derimod er fremstillet af 100 % uld betyder det, at ulden kan være genbrugsuld. Ved forarbejdningen forsvinder noget af det naturlige fedtindhold og elasticiteten forringes. Samtidig får tæppet også lidt sværere ved at modstå smuds.​

Bagsiden

Bagsiden på et væg- til væg tæppe er ikke noget du ser, når først tæpper er lagt på, men derfor er den alligevel vigtig. Tæpperne er enten forsynet med en filtbagside af textil eller en bagside af gummi, der kan variere fra et tyndt fast til et tykt blødt skumlag. Nogle tæpper er antismudsbehandlede fra fabrikkens side. Med hensyn til statisk elektricitet, så bliver permanent antistatiske tæpper mere og mere almindelige.

​Vedligeholdelse

Selv genstridige pletter kan fjernes ved en hurtig indsats. Omvendt kan selv ”nemme” pletter være svære at fjerne hvis de får lov at sidde et stykke tid. Brug så få rensemidler som muligt og afprøv altid rensemidlet på et mindre synligt sted. Rens altid efter med lunkent vand og dup overskydende væske op med papir. Vi udfører også rensning af tæpper.​

​Løse tæpper

Løse tæpper skaber hygge i næsten enhver bolig. Løse tæpper er med til at skabe en helhed i rummet både når det gælder små og store flader. Udvalget af løse tæpper er stort og findes i mange farver, mønster og størrelser